Julenissens kulturhistorie
Af Benno Blæsild, juleinspektør
En dansk opfindelse
Julenissen er både ung og gammel. Ligesom det forholder sig med
vores moderne jul, hvor navnet er oldnordisk, men det indhold vi
har lagt i festen er specielt dansk og frit opfundet af det
dannede borgerskab i København midt i 1800tallet. Således
forholder det sig også med nissen. I skikkelse af gardvorden eller
gaardboen kan han spores tilbage til middelalderens folkelige
danske begrebsverden. Efterhånden som overtroen svandt, skrumpede
også respekten for gaardboen. Omkring 1800 var man kommet på
fornavn med ham. Man kaldte ham selvfølgelig Nis, datidens mest
udbredte drengenavn.
Julenissen
Ordet julenisse optræder første gang hos teologen og forfatteren
Henrik Scharling (1836-1920) i hans navnkundige roman ”Nøddebo
Præstegård”, der udkom i 1862. Men Scharling var langt fra den
første, der gav nissen en rolle i den danske julefest. Den ældste
beretning, man kender om julefest med nisser, er skrevet af
arkitekten G. Bindesbøll.
I 1836 fejrede han julen Rom sammen med den øvrige danske
kunstnerkoloni. Han beskrev julen i det fremmede i et brev til
broderen hjemme i København, dateret 16. Januar 1837. Festen blev
holdt hos Constantin Hansen (1804-1880), og han havde udsmykket
sit atelier med udklippede orange papirnisser på sort baggrund.
Bindesbølls brev blev kort efter trykt i Dansk Kunstblad, så
Constantin Hansens gode ide var hurtigt formidlet til alle
guldalderperiodens danske kunstnere i København.
Julenissen og de varme lande
Der synes at være en mystisk sammenhæng mellem den pæredanske
julenisse og de varmere himmelstrøg. For mens alle de ældste
skildringer af julenisser foregår i stemningsfuld dansk
decembersne, så er de selvsamme skildringer ofte blevet til nær
Middelhavets kyster.
Constantin Hansen skabte sine papirnisser i Rom, Henrik Scharling
sejlede på Nilen mens han skrev sin udødelige juleklassiker om
festen i Nøddebo præstegård. Den tredje fadder til julenissen var
maleren J. Th. Lundbye (1818-1848). Han boede i 1845 i Rom sammen
med kone og børn. Her lavede han en tegning, hvor man ser en
grødspisende nisse siddende under et billede af en dansk familie
samlet omkring juletræet. Billedet bærer påskriften ”Til
Nordboernes Jule Fest i Rom 1845. Mens Tanken fare saa vide”. Det
er det ældste billede, man kender af, hvordan julenissen ser ud.
| |
 |
|
Julenissens udseende
Især tre danske kunstnere var pionerer indenfor fremstillingen af
julenisse portrætter. Det var foruden J. Th. Lundbye, Maleren H.C.
Ley ( 1828-1875) og maleren og billedhuggeren Henrik Olrik
(1830-1890). Lundbye var nærmest besat af at tegne skæggede små
nisser, der lignede ham selv med rød hue. H.C. Leys nisser var
alle små og gamle med langt hvidt fuldskæg. Nisserne blev bragt
som illustrationer i bogen ”Eventyr om Nisser” af Claudius
Rosenhoff fra 1849 samt i form af en række julebilledark i serien
”Danske Billeder” fra omkring 1850.
Henrik Olrik tegnede i en årrække omkring 1850 illustrationerne
til Illustreret Tidendes julenummer. Her kunne man erfare, at
nisser også kunne have unge drenges skikkelse. I 1850 fik
julenissen også en kone, hvis man skal tro et anonymt
skillingstryk med julegåder, der udkom i København det år. Sådan
en moderne bekvemmelighed havde gaardboen aldrig haft.
Dansk eksport
Julenisserne huserede især i det danske tidsskrift Folkets Nisse
fra 1851. En hel kreds af danske satirikere stod bag tidsskriftet.
Det inspirerede deres svenske kolleger til i 1862 at udgive et
blad, de kaldte ”Söndags Nisse”. Allerede i det første nummer
kunne man møde tomter (det svenske ord for nisse) og julegaver. I
1864 udgav man i Sverige for første gang et blad med navnet
”Jul-Tomten”.
En af verdens bedste nisseillustratorer er den svenske tegner
Jenny Nystrøm (1854-1946). Hun blev i slutningen af 1800tallet
meget kendt i både Sverige og Danmark. Hendes nissetegninger blev
også meget populære i Norge omkring 1900, omkring 20 år efter, at
julenissen første gang blev introduceret der. Men selv om
julenissen har forsøgt sig i flere lande, så er det kun hos
broderfolkene på den skandinaviske halvø, at man holder sig til
den danske model.
Folkets nisser – dansk kulturhistorie
Julenissen har i mere end 150 år været en folkelig figur. Derfor
er også kun naturligt, at nisserne i 1900tallet ikke har så meget
til fælles med deres højborgerlige aner. Nisserne holder sig ikke
længere til kunstværker og bogillustrationer. Der er kommet krop,
kunsthåndværk og husflid ind i billedet, og nisserne har erobret
stuer, køkkener og børneværelser hos de fleste. Som man kan se på
billederne fra Lynderupgaards nissemuseum, så ved vi alle nu om
dage, præcis hvordan en nisse ser ud, og der er heldigvis ikke to,
der er ens. Har man lyst til at vide mere om emnet kan man fra 14.
november til 6. januar besøge særudstillingen Julenissens
kulturhistorie i Den Gamle By i Århus og blive klogere på
julenissernes brogede og krogede udviklingshistorie.
Se mere på siden fra
Den Gamle By i Aarhus.