OPDATERET: 20.12.2008

© Niels Nordholt  2001-2008

27.11

Advent

Advent

Ordet advent kommer af det latinske ord adventus, der betyder komme, og det er selvfølgelig Jesus, som kommer. Ved advent begynder kirkeåret. Den første søndag i advent kan falde mellem 27. november og 3. december.

I de protestantiske kirker, som er den kirkeform vi har, efter at Danmark gik fra Katolicismen til Protestantismen i 1536, højtidligholdes adventstiden i fire uger, og der er fire adventssøndage inden juleaften.  

I gamle dage var adventsugerne fastetid. Man mente, at det var godt at lide timelige afsavn, så man bedre kunne opleve den store sande glæde, som julen bragte.  

27.11

Adventskrans

Adventskrans  

27.11

Adventslys

Adventslys  

På denne årstid brugte man naturligvis en hel del lys.

Men ikke alle på landet havde tælle (oksefedt), som de kunne smelte og bruge til støbning af lys, de måtte så klare sig med tranlamper; man måtte sidde i mørke eller tigge lys hos de mere velhavende bønder.

Før i tiden var tiggeri af lys nærmest sat i system. Man tog fra gård til gård om bad om overskydende lys eller lysestumper.  

Adventslys har været kendt langt tilbage i tiden. Men de blev ikke, som nu, sat i en grankrans eller lignende, men sat på bordet i en stage et af gangen, et den første søndag i advent og to anden søndag i advent o.s.v.  

27.11

Adventvejrvarsler

Af vejrvarsler, knyttet til advent, kan nævnes følgende:  

Den sne, som falder i advent, vil ligge fasten over; et varsel som i forskellig form lyder: Advent sne skal påsken se.  

Næste års avl blev der også varslet om: Rimfrost i advent varsler rigelig boghvedehøst.  

Dog siges det, at fint vejr i den første adventsuge ville vare lige til jul.    

01.01

Nytårsdag, 8. dag jul

1. januar

Nytårsdag/Ottende dag jul, Jesudag.  

Ifølge traditionen, blev Jesus denne dag omskåret i templet, otte dage efter fødslen.  

Man måtte intet foretage sig før end man havde spist, derefter skød husbond nytåret ind, hvis han da havde et gevær.

Siden gik man i kirke, hvor man "ofrede" til præst og degn, en slags nytårsgratiale, som man kender det fra i dag, hvor forskellige firmaer giver deres ansatte en gave eller et beløb.  

Denne dag var fra Knud den Stores tid skifte- og opsigelsesdag.  

Bonden tog selvfølgelig vejrvarsler også denne dag.  

01.12

December

December  

Decem er latin og betyder ti, det var den tiende måned, efter den julianske kalender indført af kejser Julius Cæsar i år 46 før vor tidsregning. Det gamle danske navn er kristmåned.  

Tycho Brahesdage: 6., 11. og 18 december.  
  

01.12

Bondens gøremål i december

Bondens gøremål i december  

Alt pløjearbejde skulle være afsluttet i månedens første dage. Derefter var det tid til at køre ajle (gødning) på vinterrugmarken samt at hente tjørn og staver til bygning og reparation af hegn og gærder. Når kær og moser frøs til, kunne man skære pilens grene til vange-gærder. Hvis man ikke havde tilstrækkelig langhalm til tagreparationer, hentede man i stedet tagrør i de tilfrosne moser, kær og søer.

Nu var det også tid til at reparere vandmøller og sluser.  

Indendøre koncentrerede man sig om juleforberedelserne, men der skulle også gerne være tid til reparation af værktøj samt fremstilling af bindegarn og tovværk af hør og hamp.  

Overtro og varsler om december.  

Indtil midten af forrige århundrede var 90 % af befolkningen landboere, så derfor er det interessant at vide, hvad de foretog sig.  

Da det i årets sidste måned var mest indendørs sysler, der skulle udføres, blev der derfor ikke taget mange varsler i dagene op til jul.

Bonden ville helst have, at det blev kulde og sne i denne måned, for et gammelt varsel lød:

En kold og snerig december lover et frugtbart år og en god sommer.  

Et andet lød:

Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde.    

01.12

Tillæg

Tillæg

1  Overtroen var dengang meget udbredt. Astrologerne havde en stor indflydelse på ledernes beslutninger, og havde derfor en afgørende magt overfor disse konger og fyrster.  

Himmellegemerne blev betragtet som guddommelige. I modsætning til moderne astronomer, som beskæftiger sig med årsagssammenhænge,  beskæftiger astrologerne sig med tolkninger af himmeltegn og symboler.

Astrologien havde sin oprindelse i Mesopotamien, den slog ikke rigtig igennem i det græske område, men fandt vid udbredelse i den hellenistiske og romerske tid.  

De vise mænd var utvivlsomt astrologer og de skriftkloge deres formidlere og viderebringere af astrologernes tolkninger.

2 21.12.93 Det går mod lysere tider. Det går mod lysere tider fra i dag. Oven i købet en dag tidligere end sædvanligt. De fleste år falder vintersolhverv den 22. december, men dette år er solen lavest over horisonten allerede den 21. december med en dagslængde på 6 timer og 56 minutter og den mørke del af døgnet på 17 timer og 4 minutter.  

Forskydningen skyldes at vores kalenderår ikke holder trit med med solåret, idet Jordens bane om solen ikke er en cirkel, men en ellipse. Derfor  betyder fremrykningen heller ikke, at vinteren bliver længere i år end sædvanligt. Ifølge solåret solåret varer den stadig præcis 89 dage, idet det bliver forårsjævndøgn allerede 20. marts i 1994 og ikke som vanligt 21. marts, så foråret bliver en dag længere, nemlig til sommersolhverv, der i 1994 er 21. juni.  

3 Biskop undsiger julens myter. Vækker furore i England.

21.12.93 En ældre biskop, David Jenkins af Durham, er kommet for skade, at undsige dele af juleevangeliet og kalde det for "poetiske myter". Han har også, i et interview i BBC-TV kaldt de tre vise mænd for digt, og sagt at stjernen over Bethlehem, måske har været der, men at det skulle have nogen tilknytning til Jesus fødsel mener han er opdigtet. Det passer alt for godt sammen i et poetisk, mystisk mønster. Disse historier anser han for symbolske.  

Den konservative britiske regerings miljøminister, som er et af regeringens mest kirketro medlemmer, udtaler at han er ked af at biskop Jenkins ikke forstår, at en biskops rolle er at bekræfte troen. Han ødelægger millioner af menneskers tro. Denne minister har før påkaldt sig opmærksomhed, da han forlod sin plads i Kirkens Generalsynode i protest mod parlamentets accept af kvindelige præster efter årtiers debat. Fra kirkelig side tager man stormen med ro. Flere biskopper har udtalt deres enighed med Jenkins.  Tidligere har Jenkins udtalt, at Helvede ikke eksisterer og han har kaldt Jesu genopstandelse for "hekseri med knogler".  Jenkins udtaler videre, at han tror på Jesus som en historisk person, der efter al sandsynlighed har levet og haft et væsentligt budskab. Men ikke på alt det med jomfrufødslen.  /22. december 1995    

02-01

9., 10., 11., 12., 13. dag jul

2., 3., 4., 5. og 6. januar

Niende, tiende, elvte, tolvte og Trettende dag jul.  

De daglig pligter skulle klares, men dagene blev betragtet som helligdage, hvor man igen holdt julestuer.  

04.12

Barbara

4. december

Sct. Barbara  

I Kalendere og  på gamle primstave er dagen helliget til Sct. Barbara, som levede i 300-tallet. På primstaven er der et tårn, som symbol for at hun blev indespærret af sin hedenske fader. Hun blev siden halshugget for sin tro. Hun påkaldtes i situationer hvor man var bange for lynnedslag eller havde høj feber.    

05-01

Hellig tre kongers aften

5. januar

Hellig tre kongers aften. - Se også Hellig tre kongers dag.

06-01

Hellig tre kongers dag, 13. dag jul

6. januar

Hellig tre konger/Tre kongerdag/Trettende dag jul.

Denne dag var helliget de tre vise mænd fra Østerland. De blev gjort til konger i år 350 ved en kirkelig forordning. De fik navnene Balthazar, som var sort og etioper,  han skænkede Jesus myrra,  Melchior skænkede røgelse og Caspar skænkede jesusbarnet guld.  

Så var julen slut, og det blev markeret ved at husbond tændte et trearmet lys, som var støbt på en særlig måde.

Der hvor de tre grene mødtes havde man indstøbt en lille smule krudt. Dette betød at lyset gav et knald og gik ud, når lysene var brændt ned til det sted, hvor de tre arme samledes. Julen blev pustet ud.

Man spiste desuden ekstra godt denne dag.  

06.12

Nikolaj

6. december

Sct. Nikolaus  i Danmark Nikolaj  

Her har vi så forfaderen, eller oprindelsen til vores tids julemand, han har siden undergået mange forvandlinger, men den oprindelige figur menes taget fra denne biskop, som ifølge legenden var fra byen Myra, i det daværende Lykien, det nuværende Tyrkiet den sydlige del. Her skulle han have levet omkring 200 - 300-tallet. Han menes at være død år 326.  

Nikolaus er årsag til at over 2000 kirker er indviet til ham i hele Europa og bærer hans navn (i Danmark Nikolaj), heraf alene 400 i England.  

Nikolaus blev skytshelgen for Rusland, Grækenland og Sicilien og for flere erhvervsgrupper som skippere, fiskere, bagere, apotekere og jurister, dog især for børn. Hans navn hører til de populæreste dåbsnavne i den kristne verden (Nikolaj, Niels, C(K)laus m.fl.).  

Det fortælles om Nikolaus, at han hjalp de fattige og at han ved en lejlighed kastede tre poser guld ind til en fattig familie med tre døtre, som skulle sælges til et bordel. Hans hjælp afværgede handlen så de tre undgik deres lidet misundelsværdige skæbne.  

Denne historie er kun en af mange tilsvarende historier om biskop Nikolaj.  

(se andre i Politikens: Julens Hvem Hvad Hvor s. 82 ff.).  

Hans gavmildhed bliver dermed oprindelsen til,  at julemanden kommer med gaver til jul.  

I en del lande er skikken med at give gaver d. 6. december opretholdt, her får børnene gaver når de vågner. Denne børnefest er kendt ihvertfald siden 900-tallet i Schweiz.  

Her i landet bliver han først kendt fra midten af 1800-tallet, og først i Peters Jul fra 1866 er det ham der kommer med juletræet.  

For den almindelige helgendyrkelse, som mange før i tiden tog meget alvorligt, er han de søfarendes beskytter, en såkaldt skytshelgen. Det siges at han frelste tre sømænd, som var i nød. I mange danske havnebyer er kirkerne, siden middelalderen, indviet til Sct. Nikolaj.  

18 december 1993 blev det i Tekst-TV meddelt, at en gruppe historikere mente, at have fundet Sct. Nicolaus, "julemandens", grav på en ø ud for Tyrkiets kyst.

Forskerne var på udkig efter noget helt andet, men snublede i stedet over ruinerne af et tidligt kristent samlingssted for pilgrimme på Gemile, en ø ud for den tyrkiske kystby Fetiye.

Stedet stammer fra 300-tallet, og alt tyder på at der er Nicolaus' grav. I middelalderen kaldte sømænd øen for Sct. Nicolaus' ø.    

06.12

Sct. Nikolaj

Overtro og varsler

Vejret skal helst være godt på denne dag, for et gammelt varsel lyder:

Nikolajvejr giver hele decembers vejr.  

07.01

Sankt Knud

7. januar

Sankt Knud  

"Sankt Knud jager julen ud", sagde man i gamle dage. Sankt Knud var Knud Lavard, der blev myrdet på denne dag i året 1131, da han kom hjem fra julegildet i Roskilde.  

08.12

Mariæ undfangelsesdag

8. december

Mariæ undfangelsesdag  

Ifølge en kirkelig forordning i Basel 1439 besluttedes det,  at denne dag er dagen hvor Maria blev undfanget, dagen hvor hendes mor, Anna,  blev gravid, d.v.s. der er præcis 9 måneder til at hun bliver født, nemlig d. 8. september.    

09.12

Annadag

9. december

Annadag/Sct. Anna, Jomfru Marias mor, som i den katolske tid blev æret på denne dag.  

Denne dag skulle bonden huske at starte brygningen af det stærke juleøl.  

Overtro og varsel på denne dag sagde følgende: Tø på Annadag gav tø hele vinteren.  

12.12

Luciavarsler

Luciavarsler  

Overtro og varsler om denne dag siger at det er bedst at holde sig inde om natten mellem 12. og 13. december. Da de underjordiske øvede deres gerninger netop denne nat.  

Årets sidste udendørsarbejde skulle være afsluttet denne dag, alle afgrøder skulle være bragt i hus, ellers ville de underjordiske ødelægge dem.  

13.12

Lucia

13. december

Sct. Lucia  

I følge den julianske kalender, som gjaldt til år 1700, (hvor man rykkede året frem ved at lade mandag d. 1. marts følge efter søndag d. 18. februar), var natten mellem 12. og 13. december årets længste, hvor mørkets magter havde frit spil.  

Efter år 1700 var det den gregorianske kalender der gjaldt. Den blev indført af pave Gregor år 1586, men den gjaldt først fra år 1700 i Danmark. I følge den  var den længste nat natten mellem d. 21. og 22. december, hvilket var svært at vænne sig til, for bønderne.

2  Sct. Lucia døde ca. 300, og er ifølge den katolske kirke lysets gudinde, sammenlign med ordet lux som betyder lys. Hun har som så mange lidt martyrdøden.

Der er et utal af beretninger om hvordan hun mistede livet, men de er alle præget af sagnagtige tilføjelser, så dem vil jeg undlade her.  

(Som tilføjelse kommer de dog her: Den unge pige, fra Syracus på Sicilien, havde under kejser Diokletians (284-305) kristenforfølgelser fundet vej til kristendommen og havde for sig selv aflagt løfte om evig kyskhed. 

Sammen med sin syge moder Eutychia besøgte  St. Agathes (5. februar) grav i Catanien. Moderen blev der helbredt ved hendes bøn og gav hende til gengæld tilladelse til at ophæve en for nylig indgået forlovelse med en ung hedensk mand. Den forsmåede tilbeder anmeldte  til Præfekten, der lod hende fængsle, som kristen, og prøvede at tvinge hende tilbage til hedenskabet ved forskellige former for brutal tortur. Denne tortur havde imidlertid ingen virkning på , og derfor ønskede han at straffe hende ved at sende hende til et bordel. Men hverken okser eller flere tusinde soldater kunne rokke den kærre, hun som spot, skulle transporteres bort i. End ikke kogende olie kunne skade hende, og derfor lod statholderen hende dræbe med et sværdstød gennem halsen.)  

Om lyskransen, som bruden bærer på sit hoved, fortæller legenden, at  før hun blev arresteret bragte mad til sine kristne trosfæller, som skjulte sig i katakomberne. For at have begge hænder fri satte hun lys i sit hår.  

I Danmark er det en meget ny skik, som først efter besættelsen kom hertil. I Sverige har den til gengæld været kendt siden 1800.  

Pigerne på gårdene havde denne dag og aften en spændende tid, da de havde mulighed for se deres tilkommende, hvis de, med tændte lys i hver hånd, så i et spejl og fremsagde et vers.  

21.12

Thomasdag

21. december

Sct. Thomas/Thomasdag  

Thomas, som var Jesu apostel, blev kaldt den vantro, fordi han ikke troede på opstandelsen, før han havde set Jesus og rørt ved hans sår i siden. Efter overleveringen blev han sendt til Indien for at udbrede kristendommen.  

I den katolske tid, indtil reformationen 1536, fejredes apostlen Thomas ved en messe.  

Denne dag var i gamle dage skolens sidste dag og julens første fridag. eleverne bragte læreren deres juleoffer, det kunne for eksempel være penge, specielt julebrød, andre madvarer, lys, brændevin eller øl. Læreren var ligesom præsten dårligt lønnede.  

Aftenen før denne dag skulle børnene vaskes ekstra grundigt, have håret klippet og selve Thomasdag have deres pæneste tøj på. Det gjaldt for dem om at komme op i tide og være i skolen til tiden, helst som den første eller blandt de første, da den sidst ankomne elev fik et øgenavn, som eleven så blev drillet med hele næste år. I landsbyskolen, kom præsten og hans kone med kager og æbleskiver, samt mjød til  pigerne og sirupsbrændevin til de store drengene.  

Vidnesbyrdbøgerne (karakterbøgerne) blev udleveret, og var den god, fremvistes den til alle, som eleven kendte, i håbet om at der faldt nogle skillinger af.    

22.12

Solhvervsfest, Jul

Solhvervsfest, Jul  

Ordet jul findes første gang i et kvad forfattet i slutningen af 800-årene, omkring år 870, her kvæder (synger) Thorbjørn Hornklofi om Harald Hårfager:

Ude på havet vil han drikke jul
den højtstræbende konge
om han skal kunne herske

Denne solhvervsfest, som blev fejret op gennem oldtiden, vikingetiden og middelalderen, er kendt gennem denne kilde og mange senere kilder. Vikingerne holdt juleblot, hvor de ofrede til deres hedenske guder og drak til deres ære. Dette er et af de ritualer som indgår i frugtbarhedsdyrkelsen, hvor man sikrede sig en god høst og et godt udbytte på årets vikingetogter.

I ordbogen er ordet jul forklaret som følger:
fællesgermansk, oldnordisk jól, oprindelig om de gamle nordboers midvinterfest 12. januar.

22.12

Solhvervsfest, romernes Brumaliefest

Solhvervsfest, romernes Brumaliefest  

Romernes Brumaliefest, der fejredes i slutningen af december, blev år 354 kædet sammen med Jesus fødsel. Disse fester fejrede vintersolhverv, bruma betyder vintersolhverv på latin. Der blev i tiden derefter fejret mange forskellige solguder, bl.a. Mithras, som blev fejret i Persien, det senere Iran. Mithras blev indført af de romerske kejsere, som gav ham et tempel. Mithras var langt den farligste for den kristne kirke da de havde mange fællestræk. De var begge jumfrufødte, så Mithrasdyrkelsen inspirerede kirkens ledere til at gøre Jesus til en slags solgud.    

24.12

Bethlehemstjernen

Bethlehemstjernen  

Bethlehemstjernen, som skulle lede vismændene til Jesus fødested, kan have været et planetfænomen, en konjunktion, et tæt sammenfald af Saturns og Jupiters baner, således at de næsten sås på samme sted på himlen.

Dette fænomen indtraf i år 7 før vor tidsregning, hvor de to planeter var sammen på himlen i to timer 29. maj, senere 29. september og sidst 4. december.  

Lysstyrken af dette fænomen har ikke været særligt kraftigt og burde derfor ikke have givet anledning til en særlig opmærksomhed. (Dette ifølge vores tids astronomer).  

Denne begivenhed fik Bileam, som var stjernetyder (astrolog1) i Sepharvaim i Babylonien, til at udsende en profeti om, at der var født en messias (frelser), i Judæa. De vise mænd havde da denne fællesstjerne at holde sig til på deres næsten 1000 km lange rejse fra Babylonien gennem ørkenen, til Judæa. Senere samme år kom uheldsplaneten Mars ind i samme himmelområde og det skal efter sigende have medført at de vise mænd burde skynde sig hjem igen, igen ifølge stjernetyderne. 

Betlehemsstjernen er måske et propagandatrick udnyttet af Matthæus. Det bliver mere troværdigt ved at knytte et astronomisk fænomen til Jesusfødslen. Matthæus-evangeliet er forfattet i perioden 80 til 100 efter vores tidsregning. Han har kendt Markus-evangeliet der er forfattet omkring år 70 efter vor tidsregning, altså 40 år efter Jesus død.  

24.12

Juleaften

24. december

Juleaften.  

Herhjemme er sammenkoblingen mellem Jesus fødsel og solhvervsfesten foregået i tiden omkring årtusindeskiftet. Kirken påbød simpelthen, at Jesus fødsel skulle fejres den 25. december.  

Da man her i landet gerne fejrer alle festdage aftenen før, fejrede vi så juleaften d. 24. december, som blev fejret efter gammelt mønster med lege og vilde drikkegilder, vikingerne drak ihvertfald jul, som vi tidlige har set (jul menes at betyde festerne) .  

Disse fester fik kirken til, i 1100-tallet, at påbyde at der skulle være absolut ro og fred i de tretten juledage, dagene fra d. 25. december til 6. januar. Hvorfor skulle man dog det, man havde altid fejret julen med lege, god mad og drikke.  

Præstestanden forsøgte at få julens navn ændret til kristmesse. Dette blev til gengæld gennemført i England, hvor de fejrer Christmas.  

I lang tid  fejrede man Jesus fødsel i kirken, og gik derefter hjem og fejrede solhvervet på den måde man altid havde gjort.

Dette holdt ved indtil pietismen, som kom ca. 150 år efter reformationen 1536 kort før 1730 under Frederik d. 4.(1699-1730).  

Overtro og varsler i alle juledagene. Det sagdes, at man kun måtte udføre det allermest nødvendig, såsom fodring af dyrene, desuden måtte man ikke kaste julehalmen ud af huset, da det varslede ulykke.  

24.12

Juleaften, varsler og overtro

Juleaften, varsler og overtro

Overtro og varsler knyttet til denne dag er der et utal af, det må have været en særdeles vigtig dag, da det nok er den dag i året hvortil der er knyttet flest varsler.  

Der skulle, juleaftensdag, gøres ekstra rent i stalden, foder og strøelse skulle der være rigeligt af. Dyrene kunne nemlig denne nat tale, og kunne derfor tale ilde om gårdens beboere. De underjordiske kunne ved deres ødelæggende kraft gøre bonden meget ondt og derfor måtte der tages forholdsregler i mod disse. F.eks. måtte bonden sætte stål over stalddøren (måske en hestesko, slå et søm i, eller andet), komme salt og sod på kvægets tænder, så kunne de ikke gøres fortræd af de underjordiske.  

Alle løse redskaber måtte indendørs, da Jerusalems skomager - den evige jøde - kunne hvile sig på disse når han gik tur om denne nat. Alt af jern havde så stor kraft, at der blev sat en le i kornbunken, en økse i møddingen og en kniv i tagskægget. Det sidste neg fra høsten skulle fuglene have, det blev sat ud når kirkeklokkerne ringede julen ind.  

Kvinderne måtte sørge for, at alt tøj var rent og tørt inden selve juleaften, da den der klæder gærder (tørrer tøj) i julen, skal klæde lig inden året er omme.  

24.12

Juletræet

Juletræet  

At have et Juletræ er en skik, der stammer fra Tyskland. Skikken startede i Strassburg og omegn, hvor det havde været brugt siden begyndelsen af det 17. årh.. 
I Store Nordiske Konversationsleksikon, fra 1918, står der at skikken nu er ved at vinde indpas i England og Frankrig.  

Tyskfødte familier bragte skikken hertil. Her i landet blev det første juletræ tændt 1808, på godset Holsteinsborg i Sydsjælland, af grevinde Wilhelmine Holstein for hendes lille pige.  

Martin Gottlieb Lehman, som var præstesøn fra Holsten, havde siden sin barndom haft juletræ, og da han blev gift og siden fik en søn, fik de som de første, i året 1811, i København et juletræ magen til det, som han selv havde været vant til i sin egen barndom. Dette blev et tilløbsstykke, folk stimlede sammen uden for familiens vinduer for at se dette mærkelige skue. Denne skik breder sig så efterhånden landet over, da de finere familier ikke ville stå tilbage for hinanden.  

H. C. Andersen skriver i "Hyldemor" fra 1842 om både juletræ og julegaver, som en københavnertradition. Og i "Grantræet" fra 1846, beskrives lysene, som er røde, hvide og blå! Det er altså et holstensk juletræ, vi her møder, da disse farver, på denne tid, var  Slesvig-Holstens nye farver.  

24.12

Julegaver

Julegaver  

At man har givet gaver til børn, har vi set allerede med Nikolajsgaver d. 6. december. Børnene fik til jul godtegaver i form af kager, julebag som kunne være klejner, pebernødder, julekager eller æbleskiver. Eller de fik æbler eller anden frugt.  

Godterne blev ikke pakket ind, men blot uddelt juleaften eller julemorgen. Overraskelsesgaver som børn kender det i dag fandtes ikke indtil begyndelsen af 1800-tallet.

Præsterne var meget imod dette gaveri, de talte dunder mod gavegivning til egne børn, det var Jesusbarnet der skulle tilbedes og om ham tankerne skulle samles.  

Legetøj har nogle givet deres børn, især i de velhavende familier kunne dette forekomme.

Ludvig Holberg skriver i skuespillet "Jule-Stue", fra 1724, hvor Jeronimus siger:

"Det er en kunst at dele gaver ud blandt børn så alle kan blive fornøjet. denne hest med fløjten i rumpen skal Christopher have. Vognen, hvem skal jeg give den? Den vil jeg give til lille Henning. Per skal have fiolen, thi jeg tror, der skal blive en spillemand af ham. Else skal have vuggen med barnet udi, thi det første de bliver så gamle, at de kan tale, så tænker de på giftermål og vugge. Marie! Du skal lade dig nøje med piben (sandsynligvis en fløjte). Ej, jeg havde nær glemt lille Anne, hun skal have dingeldangen med bjælderne på."

Gaverne blev først pakket ind en gang ind i 1800-tallet. Andre hængte den ene gave barnet fik på træet.  

Peters Jul.

I Peters Jul af Johan Krohn, vidste børnene godt hvad de skulle have, og det blev oven i købet sunget i sangen, - "Højt for træets grønne top", fra 1847, som Peter Faber skrev, og som vi også synger den dag i dag. Kun verset om Hendrik med fanen er en senere tilføjelse som Faber og Horneman indsatte da de besluttede sig for at udgive den 1848, i forbindelse med treårskrigen, som Danmark havde startet på baggrund af en forfatningsændring, som preusserne mente var i strid med gældende aftaler. Danske tropper sejrede ved Nybøl og Dybbøl og der blev ved Englands mellemkomst indført våbenhvile.
Sangen er sandsynligvis skrevet til en fransk melodi, som Peter Faber tidligere havde brugt til sine lejlighedsdigte. Det var en melodi som Bellman i 1791, havde brugt til sin Fredmans 10. epistel. Den samme melodi brugte også Hostrup i 1843 til den sang "Her med fryd jeg rigdom ser", som løjtnant von Buddinge synger i Genboerne.

Se "Peters Jul"
se "Højt fra træets grønne top"

De øvrige personer i sangen er børn Peter Faber egen søn William på 11 måneder, hans brors Frandsine Petrine på 2½ år, Peter på 7 år og Anna på 9½ år, som endvidere var Peter Fabers guddatter. Brødrene  Fabers far Rasmus Hjort Faber på 84 var også her tilstede til sin sidste jul. Derudover var der to tjenestepiger som fik gaver, nemlig Hanne Larsdatter og den yngre Lotte.  

I øvrigt skrev  Peter Faber, julesangen, "Sikken voldsom trængsel og alarm" omkring 1850, men den blev først kendt efter 1877, da den blev udsendt af hans søn William.

Se "Sikken voldsom trængsel" 

Voksne fik ikke gaver, kun tyendet fik gaver af husbonden. Adelsfolk kunne give deres undergivne bønder gaver, kongen gav til sine undergivne.  

I en saga fortælles det at Erik Jarl (1100-tallet?) gav sine folk julegaver, som det er "høvdingeskik i andre lande". De blev kaldt julegaver da de blev givet ottendedags jul, som i middelalderen var betegnelsen for Nytår. Men det var altså nytårsgaver og ikke julegaver i egentlig forstand, man afregnede med sine folk d. 1.1, nemlig ved det nye års begyndelse.  
 

24.12

Juleord

Juleord  

Alt i alt må det siges, at det er den periode på året, hvor der er flest traditioner knyttet til. Det vidner også alle de specielle julenavne på ting og skikke om.  

Her et udpluk af de mange ord, som jo alle starter på jul:  

Jul, Jule, Juleaften, Juleassistance, Julebagning, Juleblomster, Julebord, Julebreve, Julebryg, Julebrød, Julebuk, Juledag, Juledekorationer, Juleenglen, Juleevangelium, Juleferie, Juleflue, Julefrokost, Julegave, Juleviser, Julegrød, Julegås, Julehalm, Julehæfter, Julekager, af en hver art som kun spises på denne tid. Klejner, brune kager, pebbernødder og andre, Julekalendere, Julekaktus, Juleknas, Julekort, Julekrybbe, Julelege, Julelys, Julemad, Julemanden, Julemærke, Julenat, Juleneg , Julenissen, Julepapir, Juleplatter, Julepost, Julepynt, Juleri, Juleroser, Juleræs, Julesalat, Julesange, Juleslagtning, Julesnaps, Julesne, Julestads, Julestemning, Julestjerne, Julestue, Juletræ, Juletræsfod, Juletræspynt, Juleudsmykning, Juleudstillinger, Julevejret, og Juleøl.  

Københavns Universitet har lavet en oversigt over juleordene:

http://dialekt.dk/dialekter/oemaalsordbogen/jul_paa_omaal/

Til sammenligning kan følgende ord fra påsken nævnes:

Påskeaften, aftenen før Påskedag, Påskebryg, Påskedag, Påskeferie, Påskekaktus, Påskelam, Påskelilje, Påskelørdag, Påskemorgen, Påskesøndag, Påskeæg.  

Der er nok flere, men det var nogle af de mest kendte.  

25.12

Julemærker

25.12

Jesus fødsel

Jesus fødsel  

Omkring år 400 omtaler kirkefaderen Johannes Krysostomos den kristne jul som "alle festers moder". Men Jesus er ikke født i december, det vidste selv de tidlige kirkeledere, og dertil skal det siges, at de mente at det var nemmere at få almindelige mennesker til at dyrke kristendommen, hvis de tillod dem at dyrke de hedenske skikke og traditioner, som de havde haft og dyrket gennem mange generationer.  

25.12

Jesus fødsel, dato

Jesus fødsel, dato  

Datoen for Jesus fødsel blev allerede år 336 fastsat af kirkens mænd i Rom. Mange havde spekuleret over hvornår Jesus egentlig blev født, - evangelisterne havde intet at meddele herom, hverken dag eller måned, men nok år (se nedenfor ifølge Lukas) Denne blev nu fastsat til d. 25. december. 3  

Hertil er der at sige, at de ikke kunne have vidst ret meget om vejret i Judæa på denne tid af året. På denne tid var der ingen hyrder til at holde vagt over deres hjord. Det menes, at det dengang, som nu,  var for koldt om natten, og at dyrene derfor var i staldene.  

Året for Jesus fødsel er det temmelig vanskeligt at få fastslået.  

I følge Matthæus-evangeliet er han født "i kong Herodes dage". Han døde mellem 12.03. og 11.04 år 4 før vor tidsregning.  

Ifølge Lukas-evangeliet, hvor der siges: "at det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal", kan året måske fastsættes. Augustus udsendte sandsynligvis sin befaling i år 8 før vores tidsregning, den blev udført i år 7 eller 6 før vor tidsregning.

Bemærkningen om, at det var mens Kvirinius var landshøvding i Syrien, betød at Jesus så måtte være født 6 eller 7 år efter vores tidsregning. Andre steder er de samme år set, men før vor tidsregning.  

25.12

Kristendommens indførelse i Danmark

Kristendommens indførelse i Danmark  

I Danmark indførtes kristendommen langsomt. De første forsøg skete ved at kong Harald Blåtand lod sig døbe, sandsynligvis mest af politiske årsager. Han mente, at det ville afholde den tyske kejser fra, at foretage præventive angreb på Danmark, dette hedenske land i nord, som Harald var ved at samle til et samlet land.  

25.12

Juledag, første dag jul

25. december

Juledag/Første dag jul.  

Juledag var en af de dage i året, hvor man skulle være rolige og stille, andre er f.eks. Langfredag. Man skulle gå i kirke for at "ofre", det vil sige at man skulle give gaver til til præsten og degnen. Man holdt sig eller hjemme og hyggede sig denne dag, besøg var forbeholdt de kommende dage.  

Overtro og varsler om denne dag er tidligere beskrevet  ved julemærker, der måtte ikke være noget der gik rundt, d.v.s. maskiner, ure måtte ikke bevæge sig, ej heller slibesten måtte bruges. Gjorde man det alligevel fik man bulne fingre hele det næste år. Andet arbejde måtte heller ikke udføres, så det foder der skulle bruges måtte være tilberedt inden.
 

26.12

2. juledag, Stefans dag

26. december

Sct. Stefans dag/Anden dag juledag/Anden dag jul.  

Sct. Stefan var ifølge overleveringen den der først så stjernen over Bethlehem, samt den første der mistede livet, på grund af sin tro. Han døde et par år efter Jesus, stenet til døde.  

På landet, var natten mellem d. 25. og 26. december, signal til løjer. Man lod som om man gik i seng, ingen sov rigtigt, man skulle tidligt op for ikke som den sidste at blive "Stefans nar" hele næste år.  

Når man kom op skulle "Stefan gennes ud", man gjorde rent i staldene, men pigerne havde gemt karlenes redskaber og karlene pigernes, så de ikke kunne gøre rent i huset efter at karlene havde griset det yderligere til i den tid det tog at finde redskaberne. Der var i det hele taget en mængde af det vi i dag kalder for nytårsløjer, karle og piger gik på sjov i landsbyen. De kom hjem til madmors Stefanskage.  

27.12

3. juledag, Johannes Evangelist

27. december

Johannes Evangelist/Tredje juledag/Tredje dag jul.  

Han er i følge overleveringen den eneste af evangelisterne der ikke led matyrdøden, men døde en naturlig død omkring år 104. Men han blev udsat for mange pinsler i Rom.  

Denne dag blev der igen arbejdet, tyendet havde dog fri fra middag, så de kunne gå til julestue, hvor der blev danset og leget. Pigerne kunne til pigegilderne inklinere for karlene uden miste anseelse.  

Indtil 1770 var denne dag officiel helligdag.  

28.12

4. juledag, Børnedag

28. december

Børnedag/Fjerde dag jul.  

Mindedag for barnemordet i Bethlehem.  

Dagen blev brugt til det mest nødvendige arbejde, selvom den blev betragtet som halv fridag. Der blev afholdt karlegilder  eftermiddag og aften.  

29.12

5. juledag, Noah dag

29. december

Noah dag/Femte dag jul.  

Opkaldt efter Noah der byggede arken.

Julestuerne fortsatte, med leg og spil. Der blev leget "julebisp", her blev kirken  drillet. En person blev klædt ud som bisp i hvid skjorte, og til denne person ofrede man nødder og æbler. Var denne "bisp" ikke tilfreds med ofret, slog han giveren med en våd karklud i ansigtet.  

30.11

Andreas dag

30. november

Sct. Andreas' dag  

Apostlen Andreas - Peters broder, forkyndte ifølge legenden det kristne evangelium i det nuværende Tyrkiet samt Rusland. Andreas led martyrdøden på et X-formet kors.  

Overtro og varsler knyttet til Sct. Andreas dag:

Om aftenen skal man sætte et glas, helt fyldt med vand, på bordet og lade det stå natten over. Hvis glasset næste morgen er løbet over, vil vinteren blive fugtig og mild - og det samme vil den efterfølgende sommer. Bliver vandet i glasset, vil den kommende vinter blive kold og sommeren tør.    

30.12

6. juledag, Davids dag

30. december

Davids dag/Sjette dag jul.  

Kong David, Israels konge omkring år 1000 f.kr.. Det siges at Jesus stamtavle kan føres tilbage til ham.

Efter at dagens arbejde var slut, legede man "julebuk". Dette var en leg hvor en karl var udklædt som buk eller Fanden selv, og han gik fra hus til hus og sagde underlige lyde og børnene blev selvfølgelig bange for "bukken".
  

31.12

Nytårsaften 7. juledag, Sylvester dag,

31. december

Sct. Sylvester/Sylvesterdag/Syvende dag jul/Nytårsaften.  

Han var pave i Rom, og det var måske ham der døbte den første kristne kejser, Konstantin den Store, år 314. Sylvester var så from, at det sagdes om ham, at han kunne nedlægge en drage alene med Kristi ord.

Nytårsaften var der igen fest på gårdene, denne aften var dog endnu mere urolig, end de andre støjende julestueaftener.  

Det gjaldt om at lave så meget støj som muligt. Man lavede rummelpotter (man satte en svineblære over en krukke og gjorde den fast med snor, en pennefjer blev stukket igennem blæren, og det lød nærmest som et skrig, når man gned på den). Man skød geværer af og larmede med tomme spande. Nu om dage har det ulovlige knaldfyrværkeri taget over.    

31.12

Nytårsaftenvarsler og overtro

Nytårsaftenvarsler og overtro  

Hvis man op til kl. 24 larmede særdeles meget, kunne man jage de onde ånder væk.

En mængde varsler blev taget af husets piger angående kommende giftermål og  tjenestefolkene tog varsler om  fremtidige tjenestesteder.  

Bonden tog varsler, ved at tage et smurt stykke brød, delt i fire, disse fire stykker udnævnte han som sin rug, hvede, havre og byg. Det stykke brød som hunden, som nu var blevet lukket ind, først tog ville vise hvilken kornsort der ville give det største udbytte det kommende år, og så fremdeles.  

31.12

Nytårsaften, 7. juledag, Sylvesterdag

31. december

Sct. Sylvester/Sylvesterdag/Syvende dag jul/Nytårsaften.  

Sylvester var pave i Rom, og det var måske ham der døbte den første kristne kejser, Konstantin den Store, år 314. Sylvester var så from, at det sagdes om ham, at han kunne nedlægge en drage alene med Kristi ord.  

Nytårsaften var der igen fest på gårdene, denne aften var dog endnu mere urolig, end de andre støjende julestueaftener.  

Det gjaldt om at lave så meget støj som muligt. Man lavede rummelpotter (man satte en svineblære over en krukke og gjorde den fast med snor, en pennefjer blev stukket igennem blæren, og det lød nærmest som et skrig, når man gned på den). Man skød geværer af og larmede med tomme spande. Nu om dage har det, som oftest, ulovlige knaldfyrværkeri taget over.  

Overtro og varsler

Hvis man op til kl. 24 larmede særdeles meget, kunne man jage de onde ånder væk.  

En mængde varsler blev taget af husets piger angående kommende giftermål og  tjenestefolkene tog varsler om  fremtidige tjenestesteder.  

Bonden tog varsler, ved at tage et smurt stykke brød delt i fire, disse fire stykker udnævnte han som sin rug, hvede, havre og byg. Det stykke brød som hunden, som nu var blevet lukket ind, først tog ville vise hvilken kornsort der ville give det største udbytte det kommende år, og så fremdeles.