|
Julebordet, overtro
Om julebordet var der også en række forholdsregler der skulle tages.
Før juletræets indtog i de almindelige hjem i slutningen af forrige
århundrede, havde man bedre tid til at spise. Det var almindeligt at
sidde længe til bords og mange troede på den gamle overtro, at den
der først holdt op med at spise, ville dø inden næste år var slut.
På landet var juleaftensbordet noget særligt, da alle sad med ved
bordet, normalt sad kun mændene på landet ved bordet, husmoderen og
pigerne fik deres mad i køkkenet.
Hos de rigere kom der dug på bordet, og man måtte ikke "afduge"
bordet, det skulle være dækket alle julens 13 dage.
Besøgende måtte ikke bære julen ud, d.v.s de blev bespist med et
eller andet, - udtrykkes kendes den dag i dag.
Desuden lod man store stykker af julekagen (julebrød) ligge på
bordet gennem hele julen, således at det kunne optage julens hellige
kraft, for siden, når man skulle så eller pløje, at blive spredt ud
over jorderne som en slags offer til frugtebarhedsguderne.
Lysene på bordet måtte ikke slukkes, og snydes (vægen måtte ikke
klippes til).
Der blev også sat ekstra lys i vinduerne, så gården kunne ses langt
fra af de vejfarende, og af familiens afdøde, som man troede kom
hjem denne aften.
|