24.12 |
Julebordet,
maden |
Julebordet,
maden
De
mange retter som blev serveret sådan en aften, stammer
sandsynligvis oprindelig fra solhvervsfesterne i den hedenske tid.
|
|
Grød |
Skikken
med at stille grød frem til nisserne måske endda fra før disse
fester, man ofrede grød til guderne for at gøre dem tilpas. Grøden
bestod til daglig tidligere af vand og de grynsorter som man havde.
Når det skulle være fint blev grynene kogt med mælk, og fra
begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at bruge de dyre risengryn,
først i de rigere hjem. Ris a' l'amande, som de fleste skriver, men
som retteligen bør være, risalamande, kommer først til i
begyndelsen af dette århundrede, og der var ikke som nu med mandelgaver,
som er en endnu nyere skik.
|
|
Flæskesteg |
Flæskestegen,
som hos mange familier den dag i dag står på bordet, har været
kendt fra tiden med de hedenske offerfester, hvor årets største
galt (en gildet orne, d.v.s. en orne der er blevet kastreret) blev
ofret til frugtbarhedsguden Frej, for at få et år med fred. Nytårsløfterne,
som vi kender dem i dag stammer troligt fra denne offerfest, da
storbondens mænd, inden grisen blev slagtet, måtte forny deres
troskabsløfte med den ene hånd hvilende på dyrets ryg. Det bedste
blev så ofret til Frej og resten kogt eller stegt og spist.
|
|
Gås |
At
spise gås var en luksus. Det er en nyere skik fra slutningen af
1800-tallet, som kom fra byens borgere og bredte sig ud på landet.
|
|
Øl |
Dertil blev der drukket øl, som var et særlig stærkt og godt bryg
til denne tid. Brygningen af det stærke juleøl skulle
igangsættes på Annadag 9. december. Andre steder er det Tomasdag 21.
december, men det må være til anden omgang juleøl, som er dagen for
julebrygningen, da det tager mellem 4-6 dage at gære øllet.
Det stærke øl til jul blev kaldt juletønden, og det blev stærkere
end det vanlige øl, da man brugte mere malt, og sødligt da man
tilsatte honning.
Så med denne stærke øl var der rig lejlighed til at fortsætte den
hedenske tradition med at drikke jul, hvilket mange fortællinger
vidner om ikke gik stille af sig, da mange fik en tår over tørsten.
Selv husmødrene, som stod for ølbrygningen, kom til at smage lidt
for meget på den stærke søde øl.
|
© Niels Nordholt 2001-2004
|