24.12 Julebordet, maden

Julebordet, maden

De mange retter som blev serveret sådan en aften, stammer sandsynligvis oprindelig fra solhvervsfesterne i den hedenske tid.  
 

  Grød Skikken med at stille grød frem til nisserne måske endda fra før disse fester, man ofrede grød til guderne for at gøre dem tilpas. Grøden bestod til daglig tidligere af vand og de grynsorter som man havde. Når det skulle være fint blev grynene kogt med mælk, og fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at bruge de dyre risengryn, først i de rigere hjem. Ris a' l'amande, som de fleste skriver, men som retteligen bør være, risalamande, kommer først til i begyndelsen af dette århundrede, og der var ikke som nu med mandelgaver, som er en endnu nyere skik.
  Flæskesteg Flæskestegen, som hos mange familier den dag i dag står på bordet, har været kendt fra tiden med de hedenske offerfester, hvor årets største galt (en gildet orne, d.v.s. en orne der er blevet kastreret) blev ofret til frugtbarhedsguden Frej, for at få et år med fred. Nytårsløfterne, som vi kender dem i dag stammer troligt fra denne offerfest, da storbondens mænd, inden grisen blev slagtet, måtte forny deres troskabsløfte med den ene hånd hvilende på dyrets ryg. Det bedste blev så ofret til Frej og resten kogt eller stegt og spist.  
  Gås At spise gås var en luksus. Det er en nyere skik fra slutningen af 1800-tallet, som kom fra byens borgere og bredte sig ud på landet.  

 

Øl Dertil blev der drukket øl, som var et særlig stærkt og godt bryg til denne tid. Brygningen af det stærke juleøl skulle igangsættes på Annadag 9. december. Andre steder er det Tomasdag 21. december, men det må være til anden omgang juleøl, som er dagen for julebrygningen, da det tager mellem 4-6 dage at gære øllet.

Det stærke øl til jul blev kaldt juletønden, og det blev stærkere end det vanlige øl, da man brugte mere malt, og sødligt da man tilsatte honning.

Så med denne stærke øl var der rig lejlighed til at fortsætte den hedenske tradition med at drikke jul, hvilket mange fortællinger vidner om ikke gik stille af sig, da mange fik en tår over tørsten. Selv husmødrene, som stod for ølbrygningen, kom til at smage lidt for meget på den stærke søde øl.
 

© Niels Nordholt  2001-2004