OPDATERET: 25.12.2003

24.12

Juletræsstads og juletræspynt

Juletræsstads og juletræspynt 

Kræmmerhuse, oprindelig en indpakningsmåde, som høkere og urtekræmmere brugte til mindre varer (høkere var vor tids købmænd), flettede hjerter, kurve, alt beregnet til at indeholde godter af enhver slags.

Kunstnerisk udklippede mønstre i silkepapir, kugler, fugle, blæseinstrumenter, trommer, klokker, små huse og andre figurer af glas indgik snart i ethvert juletræs udsmykning.

Lysene på træet var små stearinlys, hvori man i bunden havde sat en nål således, at det kunne stikkes fast på grenene. Nu findes der balanceholdere, eller små stager, som klemmes fast på grenene. I øvrigt var der ofte figurer af mange slags som lagdes på grenene eller blev hængt på disse.

  

Efter 1864 kommer de røde/hvide dannebrogsflag, dette for at markere danskheden i forbindelse med tabet af de sønderjyske landområder.

I toppen har der siddet mange forskellige ting, lige fra en topnisse, et englespil, en engel, en top af glas, og en stjerne, som de fleste har det i dag. Denne stjerne er selvfølgelig et symbol på Bethlehemstjernen.

I nogle familier er det skik at klippe toppen af træet, så det er nemmere at fastgøre det der skal sidde i toppen. Den afklippede trætop gemmes i kassen med julestads til næste jul, hvorefter den gamle smides ud og erstattes med den nye top, julen må ikke bæres ud, smides ud. Om det er en skik der er udbredt aner jeg ikke. Min farfar gjorde det, min far og jeg gør det, måske vil mine børn gøre det. Sådan opstår en ny skik, eller tradition.