Noter : Konge 1766 - 1808. Kærlighed til fædrelandet er min ære. Bliver gift samme år som han bliver konge. Brylluppet finder sted i London pr. stedfortræder (Hertugen af York), dernæst den 8. nov 1766 i Christiansborg Slotskirke til Kongen selv. Kongeparret ser først hinanden da Droningen går i land i Helsingør. Kongen lider af ungdomssløvsind, en sindsygdom der gradvis forværres. Vekslen mellem sløvhed og voldsom (voldelig) aktivitet. Gør byen usikker sammen med Støvlet Kathrine og andre. Må næsten "tvinges" til at opfylde sine ægteskabelige forpligtelser for at få en tronarving (1768). Lægen Struensee får meget stor indflydelse på Kongen. Overtager nærmest styret i landet, Adles som greve. Gennemfører adskillige, i øvrigt fornuftige, reformer, men går for hurtigt frem. Overtager kongens ægteskabelige forpligtelser over for dronningen og blev af samtiden uofficielt udlagt som fader til Louise Augusta f. 1771 (g.m. Hertugen af Augustenborg). Struensse væltes, anklages, dømmes og henrettes. Dronningen sendes i landflygtihed i Celle i Tyskland, hvor hun dør i 1775. Enkedronningen (kongens stedmoder), hans halvbroder Arveprins Frederik og Ove Høegh-Guldberg overtog den reelle magt, indtil Kronprinsen ved et "kup" i 1784 overtager magten. Ved et Statsrådsmøde forelægger han sin far et dokument til underskrift. Kongen skriver som sædvanlig blot under, uden at se på hvad det indeholder. Kronprinsen skynder sig ud med det, for at komme i sikkerhed. Kongen har skrevet under på, at fremover er intet dokument gyldigt med mindre BÅDE Kongens OG Kronprinsens underskrifter er med. Kronprins Frederik styrer nu som Kronprinsregent til Kongen dør i 1808 i Rendsborg, som følge af det chock han fik ved de spanske hjælpetroppers indmarch. 1766 Aalborg Stifttidende udkommer. 1769 Første danske folketælling. Der er ca 800.000 indbyggere. 1779 Danmark tjener fedt på handel med de krigsførende parter i den Nordamerikanske Frihedskrig. (1775 - 83) 1780 Premiere på Ewalds "Fiskerne" med kongesangen "Kong Christian stod---" 1784 Kronprinsens "kup". 1786 De første dødsannoncer i aviserne. 1788 Stavnsbåndet ophæves. Selvejerbonden begynder at afløse fæstebonden. Man må ikke længere tømme latrinspande i rendestenen i Kbh. 1790 Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie. 1792 Handel med negerslaver i de danske kolonier forbydes, dog først med virkning fra 1802. Der indføres arveafgift. 1794 Kongefamilien flytter ind på Amalienborg efter Christiansborgs brand. 2.000 tømrersvende strejker, formentlig Danmarks første strejke. 1795 Storbrand i Kbh. 941 gårde og huse brænder. 1800 Der er ca 315 brændevinsbrænderier i Kbh. 1801 Kbh. har ca 101.000 indbyggere. Slaget på Rheden. 1803 Forbudet mod handel med negerslaver i de danske kolonier overtrædes groft. 1805 H C Andersen fødes i Odense. 1807 Kbh's bombardement. Briterne tager vores flåde. |