Noter : Christian X (1870-1947) Min Gud, mit land og min ære.
Konge af Danmark 1912-47 og af Island 1918-44 (Island var koloni indtil 1918, derefter i personalunion med Danmark) søn af Frederik VIII. Christian X gik 1914 ind for minespærring af danske farvande. 1920 afskedigede han ministeriet Zahle, der nægtede støtte til Flensborg-bevægelsen. Da Socialdemokratiet proklamerede generalstrejke og luftede tanken om republik, afskedigede kongen efter 4 dages forløb sit forretningsministerium (Liebe) og udnævnte med alle partiers støtte et nyt forretningsministerium (Friis). Ved Genforeningen blev Christian X midtpunktet, da han 10. juli 1920 red over grænsen på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså. Under besættelsen forlangte Christian X Scavenius som udenrigsminister i stedet for Munch og afviste Højgaard-kredsens opfordringer til en ikke-parlamentarisk regeringsdannelse. Han blev besættelsestidens samlingsmærke, bl.a. ved daglig at ride gennem København. Christian Xs korte takketelegram til Hitler 1942 udløste en krise, der endte med, at Scavenius blev statsminister. Fra 29. august 1943 til krigens slutning var kongen sammen med regering og Rigsdag ude af funktion efter et definitivt brud med den tyske besættelsesmagt. Gift med Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin.
|
