Dagenes navne - december

december
	1. december Arnold	Arnold, ingen kendte helgener menes at have festdag denne dag, men navnet har optrådt i alle tidligere almanakker denne dato.
	2. december Bibiana
	3. december Svend	Svend, Advent, ordet advent kommer af det latinske ord adventus, der betyder komme, og det er selvfølgelig Jesus, som kommer. Ved advent begynder kirkeåret. Den første søndag i advent kan falde mellem 27. november og 3. december. I de protestantiske kirker, som er den kirkeform vi har, efter at Danmark gik fra Katolicismen til Protestantismen, højtideligholdes adventstiden i fire uger, og der er fire adventssøndage inden juleaften. I gamle dage var adventsugerne fastetid. Man mente, at det var godt at lide timelige afsavn, så man bedre kunne opleve den store sande glæde, som julen bragte.
	4. december Charlotte Frederikke - Barbara	Charlotte Frederikke, Barbara, Sct. Barbara. I Kalendere og på gamle primstave er dagen helliget til Sct. Barbara, som levede i 300-tallet. På primstaven er der et tårn, som symbol for at hun blev indespærret af sin hedenske fader. Hun blev siden halshugget for sin tro. Hun påkaldtes i situationer hvor man var bange for lynnedslag eller havde høj feber.
	5. december Sabina
	6. december Nikolaus	Nikolaus, Sct. Nikolaus, i Danmark Nikolaj. Legenden fortæller at Nikolaus meget mod sin vilje blev biskop i Myrra i Lilleasien. Med tiden skabtes mange historier om ham, bl.a.. hvorledes han frelste nødstedte søfolk. Han er børnenes, søfolkenes og pantelånernes skytshelgen samt forbillede for Santa Claus (julemanden). Her har vi så forfaderen, eller oprindelsen til vores tids julemand, han har siden undergået mange forvandlinger, men den oprindelige figur menes taget fra denne biskop, som ifølge legenden var fra byen Myrra, i det daværende Lykien, det nuværende Tyrkiet den sydlige del. Her skulle han have levet omkring 200 - 300-tallet. Han menes at være død år 326. Nikolaus er årsag til at over 2000 kirker er indviet til ham i hele Europa og bærer hans navn (i Danmark Nikolaj), heraf alene 400 i England. Nikolaus blev skytshelgen for Rusland, Grækenland og Sicilien og for flere erhvervsgrupper som skippere, fiskere, bagere, apotekere og jurister, dog især for børn. Hans navn hører til de populæreste dåbsnavne i den kristne verden (Nikolaj, Niels, C(K)laus m.fl.). Det fortælles om Nikolaus, at han hjalp de fattige og at han ved en lejlighed kastede tre poser guld ind til en fattig familie med tre døtre, som skulle sælges til et bordel. Hans hjælp afværgede handlen så de tre undgik deres lidet misundelsværdige skæbne. Denne historie er kun en af mange tilsvarende historier om biskop Nikolaj. (se andre i Politikens: Julens Hvem Hvad Hvor s. 82 ff.). Hans gavmildhed bliver dermed oprindelsen til, at julemanden kommer med gaver til jul. I en del lande er skikken med at give gaver d. 6. december opretholdt, her får børnene gaver når de vågner. Denne børnefest er kendt i hvert fald siden 900-tallet i Schweiz. Her i landet bliver han først kendt fra midten af 1800-tallet, og først i Peters Jul fra 1866 er det ham der kommer med juletræet. For den almindelige helgendyrkelse, som mange før i tiden tog meget alvorligt, er han de søfarendes beskytter, en såkaldt skytshelgen. Det siges at han frelste tre sømænd, som var i nød. I mange danske havnebyer er kirkerne, siden middelalderen, indviet til Sct. Nikolaj. 18 december 1993 blev det i Tekst-TV meddelt, at en gruppe historikere mente, at have fundet Sct. Nicolaus, 'julemandens', grav på en ø ud for Tyrkiets kyst. Forskerne var på udkig efter noget helt andet, men snublede i stedet over ruinerne af et tidligt kristent samlingssted for pilgrimme på Gemile, en ø ud for den tyrkiske kystby Fetiye. Stedet stammer fra 300-tallet, og alt tyder på at der er Nicolaus' grav. I middelalderen kaldte sømænd øen for Sct. Nicolaus' ø.
	7. december Agathon	Martyren Agathon blev halshugget under Decius' kristenforfølgelser omkring år 250. Han havde beskyttet martyres lig mod overgreb
	8. december Mariæ undfangelse	Mariæ undfangelse. Ifølge en kirkelig forordning i Basel 1439 besluttedes det, at denne dag er dagen hvor Maria blev undfanget, dagen hvor hendes mor, Anna, blev gravid, d.v.s. der er præcis 9 måneder til at hun bliver født, nemlig d. 8. september.
	9. december Rudolph	Rudolph, Annadag/Sct. Anna. Jomfru Marias mor, som i den katolske tid blev æret på denne dag. Denne dag skulle bonden huske at starte brygningen af det stærke juleøl. Overtro og varsel på denne dag sagde følgende: Tø på Annadag gav tø hele vinteren.
	10. december Judith
	11. december Damasus	Damasus I var pave (ca. 304-384), han blev valgt efter pave Liberius' død i 366. Dagen er også terminsdag (fandens fødselsdag)
	12. december Epimachus	Epimachus led , sammen med andre kristne, martyrdøden i Aleksandria ca. år 250 under kejser Decius' kristenforfølgelser. Efter tortur blev de brændt levende
	13. december Lucia	Lucia led martyrdøden omkring år 300. Lucia, Sct. Lucia. I følge den julianske kalender, som gjaldt til år 1700, (hvor man rykkede året frem ved at lade mandag d. 1. marts følge efter søndag d. 18. februar), var natten mellem 12. og 13. december årets længste, hvor mørkets magter havde frit spil. Efter år 1700 var det den gregorianske kalender der gjaldt. Den blev indført af pave Gregor år 1586, men den gjaldt først fra år 1700 i Danmark. I følge den var den længste nat natten mellem d. 21. og 22. december, hvilket var svært at vænne sig til, for bønderne. Sct. Lucia døde ca. 300, og er ifølge den katolske kirke lysets gudinde, sammenlign med ordet lux som betyder lys. Hun har som så mange lidt martyrdøden. Der er et utal af beretninger om hvordan hun mistede livet, alle præget af sagnagtige tilføjelser. Den unge pige, fra Syracus på Sicilien, havde under kejser Diokletians (284-305) kristenforfølgelser fundet vej til kristendommen og havde for sig selv aflagt løfte om evig kyskhed. Sammen med sin syge moder Eutychia besøgte St. Agathes (5. februar) grav i Catanien. Moderen blev der helbredt ved hendes bøn og gav hende til gengæld tilladelse til at ophæve en for nylig indgået forlovelse med en ung hedensk mand. Den forsmåede tilbeder anmeldte til Præfekten, der lod hende fængsle, som kristen, og prøvede at tvinge hende tilbage til hedenskabet ved forskellige former for brutal tortur. Denne tortur havde imidlertid ingen virkning på , og derfor ønskede han at straffe hende ved at sende hende til et bordel. Men hverken okser eller flere tusinde soldater kunne rokke den kærre, hun som spot, skulle transporteres bort i. End ikke kogende olie kunne skade hende, og derfor lod statholderen hende dræbe med et sværdstød gennem halsen.) Om lyskransen, som bruden bærer på sit hoved, fortæller legenden, at før hun blev arresteret bragte mad til sine kristne trosfæller, som skjulte sig i katakomberne. For at have begge hænder fri satte hun lys i sit hår. I Danmark er det en meget ny skik, som først efter besættelsen kom hertil. I Sverige har den til gengæld været kendt siden 1800. Pigerne på gårdene havde denne dag og aften en spændende tid, da de havde mulighed for se deres tilkommende, hvis de, med tændte lys i hver hånd, så i et spejl og fremsagde et vers.
	14. december Crispus
	15. december Nikatius
	16. december Tamperdag
	17. december Albina
	18. december Lovise	Frederik V's første Dronning, Lovise eller Luise (1724-1752) blev født på denne dag i Leiceter House som datter af den senere britiske konge Georg II og dronning Caroline
	19. december Nemesius
	20. december Abraham	Abraham er den Gammeltestamentlige skikkelse der ifølge 1. Mosebog var stamfader til israelitterne og gift med Sara
	21. december Thomas	Thomas, Sct. Thomas/Thomasdag. Thomas, som var Jesu apostel, blev kaldt den vantro, fordi han ikke troede på opstandelsen, før han havde set Jesus og rørt ved hans sår i siden. Efter overleveringen blev han sendt til Indien for at udbrede kristendommen. I den katolske tid, indtil reformationen 1536, fejredes apostlen Thomas ved en messe. Denne dag var i gamle dage skolens sidste dag og julens første fridag. eleverne bragte læreren deres juleoffer, det kunne for eksempel være penge, specielt julebrød, andre madvarer, lys, brændevin eller øl. Læreren var ligesom præsten dårligt lønnede. Aftenen før denne dag skulle børnene vaskes ekstra grundigt, have håret klippet og selve Thomasdag have deres pæneste tøj på. Det gjaldt for dem om at komme op i tide og være i skolen til tiden, helst som den første eller blandt de første, da den sidst ankomne elev fik et øgenavn, som eleven så blev drillet med hele næste år. I landsbyskolen, kom præsten og hans kone med kager og æbleskiver, samt mjød til pigerne og sirupsbrændevin til de store drengene. Vidnesbyrdbøgerne (karakterbøgerne) blev udleveret, og var den god, fremvistes den til alle, som eleven kendte, i håbet om at der faldt nogle skillinger af.
	22. december Japetus	Japetus. Solhvervsfest, Jul. Ordet jul findes første gang i et kvad forfattet i slutningen af 800-årene, omkring år 870, her kvæder (synger) Thorbjørn Hornklofi om Harald Hårfager: - 'Ude på havet vil han drikke jul' - 'den højtstræbende konge' - 'om han skal kunne herske' - . Denne solhvervsfest, som blev fejret op gennem oldtiden, vikingetiden og middelalderen, er kendt gennem denne kilde og mange senere kilder. Vikingerne holdt juleblot, hvor de ofrede til deres hedenske guder og drak til deres ære. Dette er et af de ritualer som indgår i frugtbarhedsdyrkelsen, hvor man sikrede sig en god høst og et godt udbytte på årets vikingetogter. I ordbogen er ordet jul forklaret som følger: fællesgermansk, oldnordisk jól, oprindelig om de gamle nordboers midvinterfest 12. januar. - 24. december, Juleaften. Herhjemme er sammenkoblingen mellem Jesus fødsel og solhvervsfesten foregået i tiden omkring årtusindeskiftet. Kirken påbød simpelthen, at Jesus fødsel skulle fejres den 25. december. Da man her i landet gerne fejrer alle festdage aftenen før, fejrede vi så juleaften d. 24. december, som blev fejret efter gammelt mønster med lege og vilde drikkegilder, vikingerne drak i hvert fald jul, som vi tidlige har set (jul menes at betyde festerne). Disse fester fik kirken til, i 1100-tallet, at påbyde at der skulle være absolut ro og fred i de tretten juledage, dagene fra d. 25. december til 6. januar. Hvorfor skulle man dog det, man havde altid fejret julen med lege, god mad og drikke. Præstestanden forsøgte at få julens navn ændret til kristmesse. Dette blev til gengæld gennemført i England, hvor de fejrer Christmas. I lang tid fejrede man Jesus fødsel i kirken, og gik derefter hjem og fejrede solhvervet på den måde man altid havde gjort. Dette holdt ved indtil pietismen, som kom ca. 150 år efter reformationen 1536 kort før 1730 under Frederik d. 4.(1699-1730). Overtro og varsler i alle juledagene. Det sagdes, at man kun måtte udføre det allermest nødvendig, såsom fodring af dyrene, desuden måtte man ikke kaste julehalmen ud af huset, da det varslede ulykke.
	23. december Torlacus	Torlacus døde i 1193. Han var født i Island 1133, blev præsteviet som ung og studerede i Paris og Lincoln. Han ry for hellighed opstod kort efter hans død, og Altinget besluttede at hans relikvier i 1198 skulle skrinlægges.
	24. december Alexandrine	Adam, Alexandrine, Christian X´s dronning.
	25. december Juledag	Kirkelig helligdag for Jesu fødsel.
	26. december St. Stephan	Stephan var en af de første kristne matyrer, hvordan han blev stenet, fortælles i Ap. g. 6-7. Hans relikvier blev fundet af en præst i 415 i Palæstina, og disse blev skrinlagt i Jerusalem d. 26 december.
	27. december Simon og Anna	Johannes evangelist. Johannesevangeliets og Johannes´ åbenbarings forfatter. Han prædikede efter apostelenes deling. Han lod som 90-årig grave en grav ved siden af alteret i sin kirke, og efter sin sidste prædiken steg han ned i graven og døde i et stråleskær af lys.
	28. december Børnedag	Den kirkelige fest 4. juledag skulle højtidligholde årsdagen for barnemordet i Jerusalem (Matt. 2, 16-18).
	29. december Noah	Noah var den gammeltestamentlige patriark der sammen med sin familie overlevede Syndfloden.
	30. december David	David var den jødiske konge der omtales (1. Sam. 16-31, 2. Sam., Kong. 1-2)
	31. december Sylvester	Sylvester døde 335. Han var pave 314-335. O ham siges der ikke meget, men han skulle have døbt Konstantin den Store, og derfor skulle kejser have skænket ham pavestolen i Rom og hele Vesteuropa.