marts
|
|
1. marts Albinus
|
Albinus blev i 529 biskop i Angers og var så godgørende, at han allerede
kort efter sin død blev betragtet som en helgen.
|
| 2. marts Simplicius
|
Simplicius var pave i Rom fra 468 til sin død i 483.
|
| 3. marts Kunigunde
|
Kunigunde var datter af grev Siegfried af
Lützelburg. Hun ægtede i 999 hertug Henrik af Bayern, den senere konge og
kejser Henrik 2. (se 12. juli). Hun døde 1033, efter at hun i mange år,
efter Henriks død, havde været i klosteret Kaufungen i Hessen.
Tidligere havde dagen navn efter Lucius, martyrpaven der døde 254 og som var
skytshelgen for Roskilde, da hans hjerneskal blev fundet i Rom og hjembragt
til Roskilde i det 12. århundrede.
|
| 4. marts Adrianus
|
Adrianus var en kejserlig embedsmand i Nikomedien, som lod sig omvende,
fordi han så og beundrede det mod, hvormed nogle kristne udholdt tortur.
under grusomme pinsler døde han omkring år 300.
|
| 5. marts Theophilus
|
Biskop
Theophilus i Cæsarea afholdt i 197 en synode i Palæstina. Her blev det
besluttet, at den kristne påskefest skulle feres om søndagen - og ikke
følge den jødiske kalenders påskefest.
|
| 6. marts Gotfred
|
Gotfred kom ind i almanakken før 1700. Han var kardinal i Rom omkring år
1100.
|
| 7. marts Perpetua
|
Som én af forlystelserne ved en kejserlig
fødselsdag blev Perpetua og hendes kristne frue, Felicitas kastet for de
vilde dyr. Da de to kvinder overlevede - trods svære kvæstelser, blev de
dolket i halsen. Det skete i Karthago i omkring år 202.
|
| 8. marts Beate
|
Navnet Beate, der på latin betyder: Lykkelig,
salig, kom ind i almanakken sidst i 1700-tallet.
|
| 9. marts 40 riddere
|
40 riddere, der døde i 320, da de ikke efterkom
kejserens ordre om, at alle soldater i den kejserlige hær skulle afskrive
kristendommen. De mødte døden i en våge i en ellers tilfrosen sø, hvor de
frøs ihjel.
|
| 10. marts Ædel
|
Ædel eller edels dag, der er ingen med dette navn i kirkehistorien.
Navnet kom ind i almanakken i 1800-tallet, kan muligvis sættes i forbindelse med
abbedissen Ethelreda, der levede i England omkring år 630
|
| 11. marts Thala
|
Martyrerne Thalus og Trophimus fra Laodikea i
Frygien slap i første omgang fra kejser Diokletians kristenforfølgelser
med livet i behold. Men da de fortsatte med at forkynde kristendommen,
blev de korsfæstet. Frederik 9.´s fødselsdag 1899.
|
| 12. marts Gregorius
|
Selvom han var en velhavende romer, blev Gregorius munk, pavelig gesandt - og endelig pave i år 590. Gregorius'
indsats inden for bl.a. mission, liturgi, munkevæsen og sjælesorg gav
ham tilnavnet: Den store. Han regnes for en af de fire kirkefædre - de
øvrige er: Antonius, Augistinus og Hieronymus.
|
| 13. marts Macedonius
|
Macedonius var ifølge legenderne en af oldkirkens hellige, som led
martyrdøden omkring år 366, Da han lå på stegeristen og blev brændt
for sine synder - han havde bl.a. væltet et afgudsbillede i et tempel -
bad han om at blive vendt.
|
| 14. marts Eutychius
|
Eutychius blev martyrdræbt i Mesopotamien omkring år 740.
|
| 15. marts Zacharias
|
Zacharias var pave i Rom fra 741 til 752. Han styrkede sin position ved at
anerkende Pippen den Lille som frankernes konge.
|
| 16. marts Gudmund
|
Gudmund er én af de få nordiske helgener, der er optaget i vores kalender.
Han var biskop på Island fra 1201 til sin død i 1237. Ifølge legenden
skete der mange undere ved hans grav, og han blev helgenkåret i 1315.
|
| 17. marts Gertrud
|
Gertrud. der var datter af Pippin den Ældre.
fravalgte som ung ægteskabet og blev nonne i klostret Nivelles i Belgien,
grundlagt af hendes mor i 640. Gertrud blev abbedisse i 652 og var kendt
for sin lærdom og omsorg for syge, enker, pilgrimme og fanger. hun døde
i 659.
|
| 18. marts Alexander
|
Alexander blev omvendt til kristendommen og blev først biskop i Kappadokien
og siden i Jerusalem. Her oprettede han det store bibliotek, som Eusebius
brugte, da han skrev sin kirkehistorie. Alexander døde omkring år 250.
Frederik 3.´s fødselsdag 1609.
|
| 19. marts Joseph
|
Josef, tømmereren fra Nazareth og jomfru
Marias mand, er skytsengel for alle snedkere, tømrere og brændehuggere.
|
| 20. marts Gordius
|
Omkring år 300 var Sankt Gordius officer i kejser Diokletians hær.
Dagen er også helgendag for Cuthbert, der var biskop i Lindisfarne på Holy Island i
Northumberland, han døde i 687
|
| 21. marts Benedictus
|
Den hellige Benedikt af Nursia også kaldet Benedictus, oprettede det første kloster
Monte Casino i 529
|
| 22. marts Paulus
|
Sankt Paulus var en fransk biskop i 400-tallet, altså ikke apostlen af samme navn.
Han fejres som helgen i Danmark og Norge men ikke i Sverige og Finland,
som fejrer Sankt Viktor
|
| 23. marts Fidelis
|
Fidelis er juristernes skytsengel, han led martyrdøden under kejser
Diokletians kristenforfølgelser i 300-tallet
|
| 24. marts Ulrica
|
Ulrica kom i almanakken i 1700-tallet, der findes ingen helgen men dette navn
|
| 25. marts Mariæ bebudelse
|
Der er denne dag 9 måneder til Kristi
fødselsdag, og den er fejret siden det 5. århundrede da ærkeenglen Gabriel
denne dag forkyndte det glade budskab om Kristi fødsel for Maria.
|
| 26. marts Gabriel
|
Gabriel er placeret her, trods det at hans
festdag er 19. marts. Men siden 1729 har ærkeenglen Gabriel været tæt
placeret dagen efter sin forkyndelse for Maria.
|
| 27. marts Kastor
|
Kastor skal have lidt martyrdøden enten 27.
eller 28. marts i følge gamle almanakker over martyrer. Fast plads siden
1730. Ellers er der ingen viden om personen bag navnet.
|
| 28. marts Eustachius
|
Eustachius, som døde 625, var abbed i klosteret
Luxeuil 613. Han udviklede St. Columbans klosterregel og missionerede i
Bayern, hvor han døde efter megen modgang.
|
| 29. marts Jonas
|
Jonas, ikke den bibelske Jonas, men en kristen
der sammen med sin broder Barachisus fik under den persiske konge Sapor 2.´s
kristenforfølgelser lov til at besøge 9 kristne fanger i forsøget på at
afsværge deres tro. Men Jonas blev selv omvendt og siden dræbt for sin tro.
Der fortælles om ham, at han blev tortureret i forsøget på at få ham til
at afsværge sin tro, ved at man lagde ham nøgen en hel nat i sneen, derefter
at skære hans fingre og tæer af. Da dette ingen vikning havde savede man ham
midt over og kastede ham i havet. Han døde 326 og hans navn indkom i
almanakken 12. november, men fra 1700 altså 29. marts.
|
| 30. marts Quirinus
|
Quirinus var romersk tribun, der blev kristen da
han som fangevogter for Alexander 1. oplevede to mirakler, bl.a. da han så at
hans fange bevægede sig gennem lukkede døre og helbredte hans datter Balbina
(se 31. marts). Quirinus blev derfor på kejserens befaling lemlæstet og
dræbt ved halshugning ca. 120.
|
| 31. marts Balbina
|
Balbina (se 30. marts) var datter af Quirinus, og
hun blev omvendt til kristendommen da hun mirakuløst blev helbredt ved at kysse
St. Peters lænker. Hun henrettedes sammen med sin fader ca. 120. Frederik 5.s
fødselsdag 1732.
|