februar
|
|
1. februar Brigida
|
Den irske helgeninde
Brigida grundlagde klostret i Kildare. Her levede hun ifølge legenden
allerede fra 14-års alderen som eneboer i en hule under et egetræ.
Brigida er Irlands skytshelgen - hun døde i 525.
|
| 2. februar Kyndelmisse
|
Den 40. dag efter Kristi fødsel blev i
middelalderen fejret ved processioner med levende lys og blev derfor
kaldt: Missa candelarum, lysmesse (latin candela - vokslys). Candelarum
blev i folkemunde forvansket til Kyndelmisse.
|
| 3. februar Blasius
|
Blasius døde som martyr i år 316. Han var en af middelalderens 14
nødhjælpere, og alle med ondt i halsen bad til ham. Blasius blev
halshugget.
|
| 4. februar Veronica
|
Legendens Veronica fra Jerusalem tørrede sveden af Jesu ansigt,
da han var på vej til Golgatha. Oprindelig var det den 12. juli der var hendes festdag
|
| 5. februar Agathe
|
Den kristne Agnethe på Sicilien ville ikke
gifte sig med den lokale statholder. Derfor blev hun fængslet og dræbt
under tortur.
|
| 6. februar Dorothea
|
Den kristne Dorothea afviste omkring år 300
et frieri fra den lokale statholder, som kvitterede ved at lade hende
halshugge. En tilskuer bad hånligt Dorothea om at sende ham blomster og
frugt fra Kristi Have. Efter henrettelsen bragte en engel en kurv med
roser og æbler.
|
| 7. februar Richard
|
I 720 drog den engelske konge Richardus sammen
med sønnerne Villebaldus og Vunibaldus på en pilgrimsrejse til Rom, men
kongen døde undervejs i Lucca i Toscana.
|
| 8. februar Corintha
|
I de første århundreder blev utallige
kristne kvinder pint og plaget til døde, fordi de ikke ville ofre til de
hedenske guder eller gifte sig men vantro mænd. Corintha mistede livet,
da hun blev slæbt efter en hest.
|
| 9. februar Apollonia
|
Den kristne Apollonia blev først torteret og derpå levende brændt under kejser
Decius' forfølgelser af de kristne i årene 249-251.
|
| 10. februar Scholastica
|
Scholastica var nonne og ifølge legenderne tvillingesøster til St.
Benedict, som omkring 500 grundlagde Benediktinerklostret på Monte
Casino. Bror og søster mødtes en gang om året til bøn og åndelig
samtale.
|
| 11. februar Euphrosyne
|
For at undgå ægteskabet klædte
Euphrosyne sig i mandetøj og levede i 36 år som en munk i et kloster tæt
ved Alexandria.
|
| 12. februar Eulalia
|
Eulalia var kun 13, da hun i år 304 led martyrdøden i Spanien. Det
fortælles, at hendes sjæl fløj til himmels i en dues skikkelse.
Eulalia er skytshelgen for Barcelona.
|
| 13. februar Benignus
|
Benignus af Todi i Umbrien blev omkring år 300 ét af ofrene for kejser
Diokletians forfølgelse af de kristne.
|
| 14. februar Valentinus
|
Der har været flere hellige Valentinuser,
bl.a. en romersk præst som i 273 led martyrdøden, da han blev
halshugget. Han sættes dog ikke i forbindelse med jordisk kærlighed, men
det fortælles, at fuglene begyndte at parre sig på hans navnedag.
|
| 15. februar Faustinus
|
En uhistorisk legende fortæller, at de
oldkirkelige martyrer
Faustinus og hans bror Jovita blev pint med gloende jern og kastet for vilde
dyr, der dog ikke rørte dem. Til sidst blev de halshugget.
|
| 16. februar Juliane
|
Juliane blev omkring år 300 tortureret og henrettet, fordi hun som 18-årig
nægtede at gifte sig med sin hedenske forlovede. Hun havde nemlig omvendt
sig til kristendommen.
|
| 17. februar Findanus
|
Findanus døde 603, og den irske abbed blev
kendt for sin fromhed og strenge liv, som han og munkene på hans kloster
Cloneenagh, opført af ham selv 548, førte der. Det siges om dem, at de
levede af muggent brød og mudret vand, samt at hver eneste af dem levede som
eneboere.
|
| 18. februar Concordia
|
Concordia var én af de oldkirkens martyrer, som omkom i år 250 under
kejser Decius' kristenforfølgelser
249-251. |
| 19. februar Ammon
|
Ammon, Zenon, Ptolomæus, Ingenuus og
Theophilus var skabskristne soldater i den vantro kejser Decius' hær. Da
en trosfælde under tortur var ved at svigte sin kristne tro, hjalp de ham
- og afslørede at de også var troende. Derfor blev de omgående slået
ihjel.
|
| 20. februar Eucharias
|
Efter et fromt og ydmygt klosterliv blev
Eucharias biskop af Orleans i 719. Da Karl Martel, som besejrede maurerne,
ville beslaglægge kirkens gods, satte
Eucharias sig til modværge og blev derfor forvist til et kloster i Köln.
Han døde i 738.
|
| 21. februar Samuel
|
Samuel udvalgte ag salvede kongerne Saul og David. (1 Sam. 1-25)
|
| 22. februar Peterts
stol Reminiscere
|
Peters stol, er den høje tronstol som Peter fik
i den kirke man byggede til ham, efter at han havde oplivede en dreng der
havde været død i 14 år. Derpå omvendte han hele befolkningen i Antiochia.
Han blev der i 7 år, som biskop, for siden at tage til Rom, hvor han blev den
første pave.
|
| 23. februar Papias
|
Papias var biskop i Hierapolis i Frygien, hvor
han led martyrdøden i 150.
|
| 24. februar Matthias
|
Matthias blev optaget blandt apostelene efter
Judas Ischariot (Ap.g. 1,26). Om ham er der mange modstridene fortællinger.
Han bliver både henrettet ved stening, halshuggelse, korsfæstet og Begravet
i Rom. Andre at han døde en fredelig død.
|
| 25. februar Vctorinus
|
Vicrorinus blev som så mange andre henrettet
under kristenforfølgelserne under kejser Decius (249-251).
|
| 26. februar Inger
|
Inger er ikke et helgennavn, om indkom i
almanakken 1729, hvor det afløste Nestorius.
|
| 27. februar Leander
|
Leander var biskop i Sevilla, broder til St.
Isidor. Han havde held til at omvende en lang rækkevisigoter, deriblandt kong
Reccared. Død ca. 600. Navnet indkom igen i almanakken 1837, hvor det
erstattede Procopius.
|
| 28. februar Øllegaard
|
Øllegaard eller fra 1618 Heldvad. Måske
mystikeren St. Hildegard fra Bingen, som var abbedisse i Diessenberg og
Rupertsberg, men dennes festdag er 17. september. En anden Hildegard, død
783, Karl den Stores hustru, kan det måske også være. Ø´et er en
fordanskning af Odalgart, som kendes osm helgennavn, men dog ikke denne dato.
|
| 29. februar
|
Intet helgennavn er knyttet til denne dato.
I skudår flytter navnene fra 25., 26., 27. og
28. en dag, da skuddagen 24. ikke har noget kalendernavn. Jvnf. "Nøgle til
Almanakken fra Københavns Universitet" |